Dagligdagen hos Perthus
Hvordan foregår dagen hos Perthus? Du kan læse hvordan en typisk dag ser ud for alle de søde hunde.
Dagligdagen
Dagen starter typisk ca. kl. 07:00 hvor der bliver sagt godmorgen til alle hundene.
De hunde der skal have medicin, får det. Der bliver åbnet til løbegårde og alle bokse gøres rent.
Herefter er det tid til at blive luftet i hundefoldene enten enkeltvis eller sammen med gode legekammerater alt efter temperament.
Når hundene kommer retur fra luftning, er der morgenmad og frisk vand til alle. Så er det tid til lur og afslapning.
Dagen går med flere luftture og aktivering som gør at hundene trætte og veltilpasse. Nogle hunde rejser hjem og andre tjekker ind.
Det er vigtigt at der skabes tidsrum i løbet af dagen hvor hundene får helt ro.
Ved aftentid lukker vi til løbegårdene, gør klar til aftensmad og giver rent vand.
Herefter er det tid til at lukke ned for dagen og roen sænker sig på gården.
Der vil blive spillet dæmpet musik aften og natten igennem.