Vilkår & Betingelser for Perthus
Få svar på oftest stillede spørgsmål om hundepasning på denne side – Har du andre spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os.
Reservation af ophold
At reservere pasning i hundepension kan være en bekymrende oplevelse for mange hundeejere, men vi sikrer dig, at din hund er i gode hænder, mens I er væk.
Det er vigtigt at tage hensyn til, hvornår man ønsker at reservere et ophold. Det kan være en god idé at reservere i god tid, især i travle perioder.
Når I booker et ophold, modtager i en bekræftelse på mail med et spørgeskema som skal udfyldes. Her er det vigtigt at angive så mange detaljer omkring jeres hund som muligt, særligt omkring helbred, temperament og adfærd. Dette vil hjælpe os med at tilpasse opholdet og sikre, at din hund får den bedste pleje og opmærksomhed.
Kan ske på tlf. 30 30 96 29 eller via vores kontaktformular ude i siden.
Kontakt Perthus Hundepension
Forsikring
Din hund skal have den lovpligtige ansvarsforsikring.
Det er et krav i Danmark, at alle hunde skal have en lovpligtig ansvarsforsikring.
Dette er for at sikre, at hvis din hund skulle forvolde skade på en anden person eller en anden persons ejendom, så er du forsikret og kan dække eventuelle omkostninger og erstatninger.
Vacciner
Der skal sendes dokumentation før ankomst på mail : kontakt@perthushundepension.dk for chipmærke og gyldig vaccinationsattest for flg. sygdomme:
- Hundesyge (DHP 3-årig)
- Parvovirus (DHP 3-årig)
- Smitsom leverbetændelse (DHP 3-årig)
- Leptospirose (L4 1årig)
- Parainfluenza (Pi-1-årig)
- Bordetella Bronchiseptica (Bb/BbPi 1-årig)
Bordetella Bronchiseptica (Bb) kan gives helt op til 48-72 timer før opholdet.
Dyrlæge
At have en dyrlæge tilknyttet til en hundepension er vigtigt for at sikre, at hundene på pensionen får den nødvendige lægehjælp, hvis de skulle blive syge eller skadet under deres ophold.
Det er også et krav fra myndighederne, at hundepensioner tilses mindst to gange om året af en dyrlæge for at sikre, at standarderne for pleje og hygiejne overholdes.
Det er vigtigt at have tillid til den tilknyttede dyrlæge, og det kan være en god idé at undersøge deres baggrund og kvalifikationer, før man overlader sine hunde til pensionen.
På Perthus Hundepension er tilknyttet Odsherred Dyrehospital på Vestervangen 25, 4550 Asnæs.
Sygdom
Bliver din hund mod forventning syg eller kommer til skade under opholdet, bringes hunden til den dyrlæge der er tilknyttet pensionen. for ejers regning.
Vi forsøger naturligvis at komme i kontakt med ejer inden hunden bringes til dyrlæge hvis dette er muligt.
Får hunden dårlig mave under opholdet behandler vi med tarm stabiliserende pasta og skånekost for ejers regning.
Medicin
Får din hund medicin, kan vi naturligvis fortsætte med at give dette under opholdet i pensionen. Medicinen skal være i original emballage med indlægsseddel og hundens navn samt dosering.
Lopper og utøj
Din hund skal være færdigbehandlet for lopper og utøj inden ophold i hundepensionen. Finder vi lopper på din hund under opholdet behandler vi for lopper på ejers regning.